Škodas historie

DE 8 EPOKER

Škoda's historie kort fortalt 


Der var engang en tjekkisk boghandler, der ønskede sig en cykel. Cyklen fik han, men den var ikke på det niveau som boghandleren ønskede sig. Desværre for ham var der ingen, der kunne lave den, men heldigvis for alle os andre, så var grundstenen for Škoda's gloværdige og spændende historie lagt. 



At historien om boghandleren Václac Klement og hans kompagnon Václac Laurin's cykeleventyr i Mlada Boleslav skulle udvikle sig til en af historiens mest succesfulde bilproducenter, havde ingen regnet med dengang.

EPOKE 1

1895 - 1905 | BEGYNDELSEN

I begyndelsen af december 1895 grundlagde mekanikeren Václav Laurin og boghandleren Václac Klement, Laurin & Klement Co., som producerede cykler af mærket ”Slavia”.


I 1899 begyndte de med stor succes også at producere motorcykler. Laurin & Klement var meget interesserede i motorsport, og de vandt mange løb i perioden.


I starten af århundredet begyndte Laurin & Klement at eksperimentere med bilproduktion, og fra 1905 var det biler, der rullede ud af fabrikken.

EPOKE 2

1905 - 1925 | UDVIKLINGEN

Ligesom motorcyklen, så blev Laurin & Klement’s første bil ” Voiturette A” også en stor succes. Bilproduktionen stabiliserede virksomhedens økonomi, og Laurin & Klement kunne begynde at udvikle nye idéer.

Produktionen øgedes og i 1907 tog grundlæggerne initiativ til at Laurin & Klement Co. skulle på aktier.

Internationalisering var yderst vigtig, og fabrikken voksede konstant. Ved 1. Verdenskrigs begyndelse tog virksomheden også del i produktionen af materiel til militæret.

EPOKE 3

1925 - 1939 | FUSIONEN

I forbindelse med landets økonomiske udvikling, blev det nødvendigt at indgå i et joint venture, så virksomheden kunne moderniseres og udvikle flere modeller. Der var behov for en stærk spiller indenfor sværindustrien.

I 1925 fusionerede Laurin & Klement Co. med Pilsen Škoda Co, og Laurin & Klement æraen sluttede her.

I de tidligere 30’ere blev Škoda Group et selvstændigt aktieselskab, man overvandt krisen og begyndte at udvikle mindre og lettere tilgængelige biler som bl.a. Škoda Popular.

EPOKE 4

1939 - 1945 | KRIGEN

2. Verdenskrig havde stor indflydelse på Škoda’s historie, da fabrikkerne i Tjekkoslovakiet blev indlemmet i Det Tyske Rige.


Produktionen af biler til menigmand blev erstattet af sværindustri til den tyske værnemagt, og nu blev der lavet flymotorer og militærkøretøjer.


Et par dage efter krigens afslutning blev fabrikken bombet af 11 bombeflyvere fra det tyske Luftwaffe. Ødelæggelserne var store og over 150 mennesker mistede livet i bombardementet, men allerede 15 dage efter begyndte man genopbygningen.

EPOKE 5

1946 - 1987 | NATIONALISERINGEN

Efter nationaliseringen i 1946 blev Škoda til det nationale AZNP, og Škoda blev et monopol.


Før nationaliseringen var det primært større luksusbiler, der forlod fabrikken, men op gennem tiden fra 1946 - 1987 så situationen anderledes ud. Nu satsede man på biler til folket og modeller som Tudor, Popular, 1200, Spartak, Octavia, 105, 120 og 135, var særdeles populære i hele verden.


I slutningen af perioden blev Škoda dog overhalet af de vestlige producenter, og den generelle afmatning i verdensøkonomien satte sine spor på fabrikken.

EPOKE 6

1987 - 1995 | FAVORITTEN & VW

I 1987 rullede den første Škoda Favorit ud fra fabrikken i Mlada Boleslav. Med designeren Bertone som pennefører, blev der satset alt på, at bilen skulle blive en succes. Der blev solgt 1.000.000 på 6 år.

 

Selvom der blev produceret mange biler i perioden, så havde fabrikken ikke helt styr på økonomien, men den 16. april 2001 blev Škoda indlemmet i VW koncernen og en ny æra var begyndt.

I 1994 kom den første bil udviklet i samarbejde med VW - Škoda Felicia. Bilen blev godt modtaget af både pressen og køberne.

EPOKE 7

1996 - 2009 | 2 x ÅRETS BIL

I 1996 så anden generation af Škoda Octavia dagens lys, og til alles store overraskelse blev den året efter Årets Bil i Danmark.

3 år senere i 1999 kom der en lille ny på markedet. Škoda Fabia blev præsenteret på den 58. bilmesse i Frankfurt, og i 2001 skete det igen. Denne gang var det Škoda Fabia, der tog titlen som Årets Bil.

Škoda har sidenhen høstet mange priser for design, rummelighed, brugsværdi og økonomi, og idag har selveste Politiet også fået øjnene op for den lynhurtige Škoda Superb 3,6.

EPOKE 8

2006 - ? | HOFLEVERANDØR

I 2006 spærrede alle øjnene op, da de så Kronprins Frederik stige ind i en Škoda. Ikke en hvilken som helst Škoda, nej, det var en Škoda Superb 2,8 V6 med alt, hvad der kunne skaffes af udstyr.


Krone 78 havde kørt 50.000 km og blev dengang købt af Škoda-forhandler Finn Orvad fra Holstebro, da Kongehuset skulle have skiftet bilen ud.


Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fik efterfølgende leveret en Škoda Superb 3,6 4x4 med 260 hk og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t.

Share by: