Krengerup Gods

Krengerup blev oprettet som hovedgård omkring 1590 af landsdommer Gabriel Knudsen Akeleye. Hvor den store prægtige nyklassicistiske hovedbygning står i dag, lå dengang en almindelig firlænget, bindingsværksgård med stråtag. Akeleyes slægt fortsatte som ejer indtil 1658, hvor Krengerup blev afhændet til Jacob Lindenov, der døde barnløs i 1672. Herefter overgik stedet til Claus Daa, indtil han i 1679 solgte til Hans Knudsen, der også ejede den nærliggende hovedgård Brahesholm.

I 1686 skødedes begge ejendomme til Morten Skinkel til Søholm, og de tre hovedgårde havde således for første gang samme ejer. Dette ejerskab gik dog snart i opløsning, og i 1705 var Krengerup ejet af to søstre, nemlig Anna Sophie og Marie Dorothea Charisius. Herefter samledes de tre hovedgårde på ny af ChristianStockfelth, som overlod dem til sin datter, der ved sit ægteskab bragte godserne til Conrad Holck.

Conrad Holck måtte dog sælge Krengerup i 1770 til Christian greve Rantzau til Brahesborg, og herefter har slægten Rantzau været ejer af Krengerup Gods.
Den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk stil og den trelængede avlsgård i bindingsværk er opført af Christian Rantzaus søn, Frederik Siegfred Rantzau.Bygningerne stod færdige omkring 1780. Arkitekten var Hans Næss, en elev af Kgl. Bygningsarkitekt Jardin. Samtidig samlede Frederik Siegfred de to andre hovedgårde, så hele godset atter
var samlet.

I 1783 skiftede Krengerup navn til Frederikslund, opkaldt efter bygherren Frederik Siegfred Rantzau.

I 1917 blev hovedbygningen sat gennemgribende i stand af Jens Christian Rantzau, med arkitekt Ingwersen som rådgiver. Ved samme lejlighed fik Krengerup atter sit gamle navn igen.

Ved denne istandsættelsen blev der indlagt centralvarme og vand, indrettet badeværelser i huset og sandstensportalen over hoveddøren blev skiftet ud.
Krengerup har siden 1973 været ejet af kammerherre, greve Carl Iver Rantzau, der således er den ottende generation efter Christian Rantzau.

Læs mere om Krengerup Gods på www.krengerup.dk